Produkter
Interim HR-chef, HR-direktør eller Business Partner
Mangler du midlertidigt hjælp i din HR-afdeling. Måske er en medarbejder eller chef stoppet eller er sygemeldt, eller I står overfor projekter, der skal gennemføres til en fast deadline. Så kan jeg hjælpe med en ekstra hånd i en periode.
Der kan være tale om konsulentopgaver over en enkelt måned eller jeg kan indtræde som del af ledelsen for en længere periode. Jeg kan også hjælpe med at finde en fastansat HR-medarbejder til at overtage opgaverne.
Har jeg ikke tid selv, har jeg et netværk af konsulenter, der kan hjælpe med at få løst opgaverne.
Omstrukturering og opkøb
Få hjælp til HR processen i forbindelse med opkøb eller omstrukturering.
Står du og din organisation overfor en organisationsomlægning eller virksomhedsopkøb og mangler en rolig hånd på rattet. Så kan jeg tilbyde min erfaring og en processkabelon, der sikrer et værdigt forløb, så vi kommer ordentligt igennem alle nødvendige detaljer.
- Forhandling med fagforeningerne og samarbejdsudvalg
- Massefyringslovens krav
- Udvæglelse af medarbejdere
- Udarbejdelse af dokumenter
- Undervisning af ledere
- Gennemførsel af opsigelserne på dagen
- Håndtering af de blivende medarbejdere
- Eventuelle forhandlinger
Styr på basis
Er din virksomhed vækstet, og står overfor at skulle skabe en HR-funktion, eller har I brug for at tilpasse strategi, processer, og politikker til en ny virkelighed.
Det kan også være at I ikke haft tid til at opdatere processer og politikker, fordi tiden til udvikling og opdatering bliver spist af driften.
Er det tilfældet, kan jeg være en ekstra hånd, der får lavet en ny HR strategi, får gennemgået processer, overenskomster og politikker, så de klart og præcist understøtter virksomhedsstrategien.
- HR-strategi
- Opbygning af HR-funktionen
- Opdatering af politikker og processer
- Udarbejdelse af HR Servicekatalog
Ledelses-sparring
Står du overfor svære valg inden for HR, og har du svært ved at få hul igennem til de rette interessenter i virksomheden, eller kan du ikke få hul på din strategi?
Eller savner du en fortrolig sparingspartner, et sted hvor man kan sætte alle tanker i spil, at tale med en som selv har prøvet at stå midt i orkanens øje?
Så skriv til mig og lad os tale sammen.
Den svære samtale
Få hjælp til at håndtere den svære samtale – ved sygdom, opsigelse, adfærd eller performance.
Gennem en workshop, hvor vi først gennemgår, hvordan lederen og medarbejderen kan reagere i forbindelse med svære samtaler, øves samtalerne i praksis med en professionel skuespiller.
Når man øver svære samtaler med virkelige mennesker overfor sig, skaber det en tryghed hos lederen i at kunne gennemføre samtalen. Det giver det både leder og medarbejder en bedre oplevelse.
Work force planning
Har I brug for at få lavet en plan for, hvordan I har de medarbejdere til rådighed om tre år, som virksomheden har brug for.
Jeg kan hjælpe med at skabe et overblik over, hvilke ressourcer der er behov for i virksomheden, hvor stor en personaleomsætningen der er, og hvor mange der går på pension i de kommende år.
På den måde vil I være på forkant med udviklingen og kan gardere jer i forhold til at have de rette medarbejdere til fremtiden.